Den Ceriserøde Portvinsekspres

Body: 

KÆRE DSIO HÅNDBOLD MEDLEM

Velkommen i vores håndboldklub og velkommen til sæsonen 16-17. Vi er glade for, at du har valgt at spille i DSIO og er sikre på, at du ikke vil fortryde dette valg. Den nye sæson står for døren, med kampe der skal kæmpes og arvefjender, der én gang for alle skal lide det altafgørende nederlag til mestrene fra DSIO. Endnu engang skal vi slås for at komme ud i Europa. Så derfor vel mødt til alle, også dem der kun deltager for den anerkendte terapi i APA (Anonyme Portvins Alkoholikere).

HVAD ER DSIO HÅNDBOLD?

Klubben hører under DSIO og har dame- og herrehold, som deltager i turneringen under FHF. DSIO-håndbold er ganske vist en konkurrence-klub, men vi satser også stærkt på det sociale samvær gennem talrige arrangementer gennem året. Vi prøver for så vidt muligt at skabe et stærkt sammenhold på tværs af trupperne, og denne blanding af seriøsitet og hygge er det, der resulterer i, at vores medlemmer bliver hængende - også efter endt uddannelse. Klubben består således primært af studerende, men også af folk, som befinder sig på det pulveriserende arbejdsmarked.

AKTIVITETER

  • Opstartsfest: afholdes normalt inden turneringen starter. Nærmere info følger.
  • Årsfest/hjælperfest på universitet d. 28.-29. oktober 2016.
  • Århusstævne også kaldet JAI-stævne: 2. weekend i november
  • Julefrokost: Afholdes normalt omkring starten af december. Nærmere info følger.
  • Fastelavnsfest: Ligger normalt midt i februar omkring fastelavn. Nærmere info følger.
  • Afslutningsmiddag: indtages på Kick Off den sidste kampdag – fortsætter som regel til den lyse morgen.
  • Afslutningsfest: ligger efter sæsonens er færdigspillet.

BOD

Selvfølgelig findes der også sådan en i MSG (se senere). Den sælger et righoldigt sortiment af drikkevarer, madvarer, slikprodukter samt frugt og grønt. Hvad der ikke findes her er ikke værd at nævne. Den daglige drift styrer bestyrelsen, men betjenes på skift af forskellige spillere fra de forskellige hold.

DEBUTANTER

Enhver der ikke før har deltaget i en af de sagnomspundne DSIO fester, forventes at bidrage til APA’s terapi og klubkassen ved køb af portvin til bordet.

FORMANDEN

Er en ung jyde – Julie Kløvaa Thorgaard leder og fordeler med hård hånd, hun kan kontaktes på tlf: 60 24 25 90. Janus Meienburg er også fra det mørke jylland og han har posten som næstformand. Han kan kontaktes på tlf: 21 74 74 43. Både formanden, næstformanden og resten af bestyrelsen kan kontaktes via hjemmesiden.

FRIVILLIGHED

Kodeordet i DSIO. Medlemmerne af klubbens bestyrelse og udvalgene er aktive spillere, der frivilligt og ulønnet stiller deres arbejdskraft til rådighed for klubben. Der er altid brug for flere og friske kræfter, så har du lyst til at være med i et af udvalgene, opfordres du til at kontakte et af dine bestyrelsesmedlemmer. Der er valg til bestyrelsen hvert år på generalforsamlingen i februar måned. Også her er du mere end velkommen til at stille op og gøre din mening om og forventninger til vores fælles klub til virkelighed. Kontakt nærmeste bestyrelsesmedlem for nærmere information omkring udvalgene og deres arbejde.

HOLD

Klubben har i alt 6 lyserøde stjernehold. De er fordelt på 4 damehold, som spiller i Fynsserien, serie 1 og serie 2 og så har vi også et oldgirls hold som også ligger i serie 2. Vi har 2 herrehold som er fordelt på Serie 1 og serie 2.

Trænerne udvælger de spillere som spiller på de enkelte hold og det er ikke givet, at man spiller på samme hold hele sæsonen.

INTERNET

Sådan noget bruger klubben skam også. På www.dsio.dk kan du finde overordnede informationer omkring DSIO som helhed, og læse specifikt om håndbold.

Selvfølgelig findes klubben også på Facebook, vi har både en side og en gruppe for klubben. Så tryk ”like” til fansiden og tilmeld dig gruppen, for her vil mange informationer blive lagt ud jævnligt. Store DSIO har også en gruppe.

KICK OFF SPORTSPUB

Sponsor og tilflugtssted på klubaftener. Her fås rabatter på øl, cider, breezers og selvfølgelig kan man også købe en udsøgt portvin. Der er Rabatkort på vej til alle DSIO Håndbold medlemmer, så du altid kan besøge Flemming (ejer og bestyrer af Kick Off Sportspub).

KLUBAFTEN

Foregår den første torsdag i hver måned på Kick Off umiddelbart efter træningen. Det er her du lærer dine medspillere at kende fra andre sider end ud fra deres boldøje, hårdheden af deres tacklinger og deres manglende tilbageløb.

KONTINGENT

Kontingentet er 475 kr. for studerende og 575 kr. for ikke-studerende pr halvår. Betales i september og februar. Indbetalingen af kontingent sker ved en bank overførelse til klubbens konto, overførelsen skal indeholde navn og hvad hold man spiller på. Skulle der være problemer med indbetalingen mm. kan kasseren kontaktes på lakhak80@gmail.com

MEDLEMSDATABASE (Conventus.dk)

Vores glimrende klubdatabase hvorfra det er muligt for trænerne og bestyrelsen at sende mails til alle i klubben eller nærmere definerede grupper. Alle medlemmer af DSIO kan og skal have en profil i medlemsdatabasen, da vigtige informationer udsendes herfra. Der skal herfra opfordres til, at alle der allerede har en profil, undersøger om deres data og e-mail er korrekte. Der kan tildeles brugerrettigheder til spillere der kunne have en fælles information til alle andre medlemmer, så som arrangementer man lige skulle falde over, kontakt her kassereren (LakHak). 

MUNKEBJERG SQUARE GARDEN

Bedre kendt som MSG eller Munkebjergskolens hal, beliggende på Fengersvej. Klubbens hjemme- og træningsbane og under særlige vigtige kampe en heksekedel for klubbens modstandere.

Ordensreglerne er følgende:

  • Der må IKKE smides ØL-DÅSER i skraldespandene i hallen, medmindre vi sørger for at posen bliver fjernet, samme aften.
  • Til træning og kamp sørger klubben for harpiks og is, hvis skaden skulle ske.
  • Tape skal man selv medbringe medmindre andet er aftalt på det gældende hold.
  • Til sidst skal pumpen til boldene holdes fri for harpiks.

ORGANISATION

Klubben er en selvstændig klub under store-DSIO. Bestyrelsen udstikker retningslinjer for klubben under behørig hensynstagen til store DSIO. Det konkrete planlægningsarbejde er primært lagt ud på udvalg, der tager sig af så forskellige ting som at arrangere, indgå sponsoraftaler, opdatere Facebook og arrangere fester samt andre kulturelle arrangementer.

PORTVIN

Officiel klubdrik, drikkes på alle tidspunkter af døgnet og ved alle lejligheder. Grunden til denne tradition kendes ikke præcist, men rygter går på, at det stammer fra en 2. divisions kamp, som blev vundet og så var der ikke andet at drikke…

ROSENGÅRDSKOLEN

Her har vi mulighed for at træne eller spille vigtige kampe om onsdagen. 

SPONSORER

I år er klubben sponsoreret af; KICK OFF SPORTSPUB, WILKE samt SPORT OG PROFIL  hvorigennem man kan købe diverse sportstøj og sportstilbehør. Kontakt materiale ansvarlig Maja Jeppe Hermansen og Sophie Rosenberg for nærmere info.

Der arbejdes fortsat i at finde flere sponsorer, så hvis du har kontakterne i orden, kan vi altid bruge en sponsor mere, kontakt sponsorudvalget for at høre nærmere omkring hvad DSIO Håndbold kan tilbyde en eventuel sponsor.

TRADITIONER

I DSIO Håndbold er der mange uskrevne regler og traditioner, du vil her blive præsenteret for nogle enkelte;

  • Hvis du har købt nye sko skal der gives en ramme øl til holdet.
  • Man springer aldrig en ØB over!
  • Der ØB’es kun til Portvin.
  • Som ny til en af årets 4 fester, køber du en flaske portvin til dit bord. Gælder til hver ny fest du deltager i!

ÅRHUSSTÆVNE

Stævne i Århus mod USG og JAI. Bliver afholdt i november.

ÅRSFEST

En tilbagevendende begivenhed på universitetet, der ligger den sidste fredag i oktober. I år er det d. 27. oktober. DSIO håndbold har i mange år hjulpet til med borddækningen og serveringen, hvilket giver en god portion penge til klubkassen. BONUS for det arbejdende folk er der fest med alt betalt dagen efter, hvilket som regel er meget sjovere end selve årsfesten.