Første hjemmestævne

I dag startede sæsonen officielt!
Vi havde hjemmestævne hvor alle vores 5 hold spillede.
Dame fynsserie startede dagen med at spille mod Haarby, kampen endte med en storsejr til de lyserøde på 28-16 i en kamp der aldrig blev spændende.
Herre serie 2 skulle derefter spille mod et meget ungt Højby-hold, dette blev en lidt tættere kamp, dog drog DSIO’erne fordel af deres større rutine til sidst, og vandt 26-22.
Dame serie 1 fik æren af at skulle prøve fortsætte den gode sejrsstime mod Gudme og da de sejrede med scoren 19-13, levede de op til dagens standard og fortsatte DSIO's sejrsstime.
Dame serie 2 kom herefter i spil og i kamp mod Stige, de trak hurtigt fra Stige og kampen endte med en meget klar sejr på 21-7 til DSIO.
Nu lå presset tungt på herre serie 1 som skulle spille mod TPI-Odense. Alle vores hold havde vundet deres kamp i dag, og derfor ville det være den bedste start på sæsonen, hvis vi kunne tage 5 kampe og 5 sejre. Bølgerne gik højt i kampen, men det blev aldrig rigtig tæt, og kampen endte med en sejr til vores herrer på 32-22.
Så 5 kampe og 5 sejre er en super start for vores sæson.

Vi håber at se ligeså mange mennesker til næste hjemmestævne d. 29 oktober, hvor 3 af vores hold spiller:

Dame serie 3 skal spille mod Bolbro GIF kl. 12:30
Dame serie 1 skal spille mod SH Svendborg kl. 13:15
Herre serie 1 skal spille mod Stenstrup IF kl. 14:45Så 5 kampe og 5 sejr er en super start for vores sæson.