Blandede bolsjer

3 af vores hold har i dag været ude at spille forskellige steder på Fyn. De kom hjem med en pose blandede bolsjer.

Vores dame serie 2 startede dagen ud med at spille i Ullerslev mod SUS.
Det var en kamp hvor vores forsvar var stærkt men angrebet kunne forbedres. Sejren var dog aldrig i fare for DSIO og vi vandt 13-16.

Derefter spillede vores dame fynsserie i Højby mod Højby. Det var en kamp hvor det lykkes Højby at tage tempoet ud af spillet i starten. DSIO gik til halvleg 2 mål bagud, men de kom stærkt igen i 2. halvleg hvor de desværre tabte hovedet kort tid før kampen sluttede og kampen endte derfor 21-21.

Endelig spillede vores herre serie 2 i Stige mod Stige, og det var en kamp hvor ingen af holdene kunne få noget til at fungere. Især DSIO havde problemer med at få angrebet til at fungere og derfor ender kampen med en sejr til Stige på 19-17.

I de kommende dage spiller de 2 hold der ikke har spillet i weekenden:

Herre Serie 1 spiller mandag d. 9/10 i Nyborg kl 20:15
Dame serie 1 spiller tirsdag d. 10/10 i Sdr. Nærå I.F. kl 20:00