Oprykningsmekka i DSIO

Så er sæsonen 13/14 ved at være slut. Det har været en god sæson; både turneringsmæssigt og i pokalturneringerne.

  • 1. herrer rykkede efter første halvsæson fra serie 2 til serie 1 – her sluttede de på en flot 2. plads à point med 1. pladsen, så de er klar til en god sæson næste år i serie 1.
  • 2. herrer spillede før jul serie 3 og rykkede efter jul op i serie 2, hvor også de sluttede på en flot placering – her en 3. plads. 

På damesiden var det også en god sæson. 

  • 3. damer endte på 6. plads i serie 2. 
  • 2. damer sluttede også på en 6. plads dog i fynsserie-kvalen. 
  • 1. damer endte med en 2. plads i fynsserien, hvilket resulterede i direkte oprykning til 3.division.

I serie-pokalturneringen nåede både 1. herrer og 2. damer til semifinalen, mens 1. damer nåede finalen i Fynske Cup og fik trukket den samlede sejr hjem på et flot hjemmebane resultat i første finalekamp.

Som vanligt vil der være sommertræning i DSIO. Det er aftalt med den nye træner for 1. damer (Thomas), at han starter dame-sommertræningen op tirsdag d. 13 maj kl. 21. Ved herrerne står Johnny for sommertræningen, og denne er allerede i gang. Hvor længe, sommertræningen fortsætter, kommer an på antal fremmødte. Træningstiderne er, som de hidtil har været – damerne tirsdag kl. 21-22.40 og torsdag 19.20-21.00 og herrerne tirsdag 19.20-21 og torsdag 21-22.40. Træning d. 6. og 8.maj er aflyst, da skolen har prøver i denne uge.